Nedenfor kan du læse om brandsikring og behandling af mos på stråtag,
Der er endnu ikke noget generelt lovkrav om brandsikring, men det er en god investering, da det øger husets værdi og medfører en lavere forsikringspræmie, udover at det skaber en ekstra tryghed for husets beboere.
Vi tilbyder brandsikring med SEPATEC® brandisolerings-system, som har de fordele at det tillader gennemluftning af taget og er væsentlig billigere end tidligere tiders brandsikring. En eventuel brand i et brandsikret stråtag udvikler sig meget langsomt og roligt, uden flyveild, og kun på tagets overside. SEPATEC® brandvæv placeres helt op mod tagets bagside, mellem lægter og tagrør, og kan derfor kun etableres i forbindelse med tækning af nyt stråtag. SEPATEC® brandisolering er godkendt af Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut til optagelse i deres information nr. 29 "Brandsikring af Stråtage".
Se mere på www.sepatec.dk
EN GOD NYHED: Afstandskravet til brandsikret stråtag er nedsat fra 10 til 5 meter til skel. Læs nyheden her
Mos på et stråtag kan være smukt. Det kan endda have en beskyttende virkning, men det kan også være noget som kræver ekstra opmærksomhed. Er du i tvivl om mos på dit tag, så kontakt os gerne.
Vi tilbyder både mekanisk fjernelse af mos, samt sprøjtebehandling af alger og mos med pelargonsyre. Alt efter tagets alder, kan det komme til at se ud som nyt (Pelargonsyre er miljøgodkendt og nedbrydes i løbet af kort tid til vand og CO2, uden andre restprodukter).
Søren Fur - Elsegårde Skovvej 6 G - 8400 Ebeltoft - tlf: 21 49 99 16 - Mail: sfur@mail.dk - CVR: 17934503