Info om stråtag

Info om stråtag

Nedenfor kan du læse om brandsikring af stråtag,

behandling af mos på stråtag, og brug af modificerede tagrør

Brandsikring af stråtag

Der er endnu ikke noget generelt lovkrav om brandsikring, men det er en god investering, da det øger husets værdi og medfører en lavere forsikringspræmie, udover at det skaber en ekstra tryghed for husets beboere.


Vi tilbyder brandsikring med SEPATEC® brandisolerings-system, som har de fordele at det tillader gennemluftning af taget og er væsentlig billigere end tidligere tiders brandsikring. En eventuel brand i et brandsikret stråtag udvikler sig meget langsomt og roligt, uden flyveild, og kun på tagets overside. SEPATEC® brandvæv placeres helt op mod tagets bagside, mellem lægter og tagrør, og kan derfor kun etableres i forbindelse med tækning af nyt stråtag. SEPATEC® brandisolering er godkendt af Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut til optagelse i deres information nr. 29 "Brandsikring af Stråtage".


Se mere på www.sepatec.dk



EN GOD NYHED: Afstandskravet til brandsikret stråtag er nedsat fra 10 til 5 meter til skel. Læs nyheden her


Søren Fur    -    Elsegårde Skovvej 6 G    -    8400 Ebeltoft    -     tlf: 21 49 99 16    -    Mail:   sfur@mail.dk    -    CVR: 17934503 

Mos på taget

Mos på et stråtag kan være smukt. Det kan endda have en beskyttende virkning, men det kan også være noget som kræver ekstra opmærksomhed. Er du i tvivl om mos på dit tag, så kontakt os gerne.


Vi tilbyder både mekanisk fjernelse af mos, samt sprøjtebehandling af alger og mos med pelargonsyre. Alt efter tagets alder, kan det komme til at se ud som nyt (Pelargonsyre er godkendt og nedbrydes i løbet af kort tid til vand og CO2, uden andre restprodukter).

Modificerede tagrør

Modificerede tagrør er navnet på et produkt lanceret første gang i 2011. Rørene er fremstillet af tagrør, bindemidler og brandhæmmere. Altså kunstige tagrør, som ikke kan brænde. På grund af deres store bestanddel af rigtige tagrør (85 %), skifter de med tiden farve og bliver smukt grå, som de almindelige tagrør.


På billederne her er de modificerede rør brugt på en tilbygning, af hensyn til de dengang gældende afstandskrav til naboskel (bemærk afstandskravet blev sommeren 2016 sat ned fra 10 til 5 meter. Læs nyheden her)